REIKI ER EN UDVIKLINGSVEJ


 

Alle kan heale.

 

Det er en naturlig medfødt egenskab som vi i dag ikke bruger bevidst.

Med Reiki kan du få åbnet for dine medfødte evner og lære et enkelt og smukt system

til healing af dig selv og andre.

Mange har opnået meget med selvbehandling i Reiki, og vælger du at hjælpe

andre med deres sygdomme, sorger og smerter, lærer du samtidig,

at hjælpen går begge veje. Reiki kan blive en udviklingsvej for dig.

Den øgede livgivende energi som du får adgang til bevirker,

at de positive ting i livet bliver flere, og at livet som helhed føles mere intenst,

dybere, rigere og tættere på. Reiki bringer os derhen, hvor vi har mest

behov for at være og accelererer alle processerne i vores udvikling.

Reiki er en kilde til daglig glæde og taknemmelighed, vi opdager vores

potentiale som mennesker og får et dybere forhold til andre mennesker.

Samtidig får vore tanker og hænder større kraft, vore ord en større vægt og

vor kærlighed en større rækkeevne.